Den eneste måde at bekræfte diagnosen glaukom på er at gå til øjenlægen for at udføre tests, der kan identificere, om trykket inde i øjet er højt, hvilket er det, der kendetegner sygdommen.
Normalt udføres glaukomprøver, når der er tegn på mistanke om glaukom, såsom ændringer i rutinemæssig øjenundersøgelse, men de kan også bestilles som et middel til forebyggelse hos mennesker, der har øget risiko for at udvikle glaukom, især når der er en familiehistorie af sygdommen. .
Se, hvad der er de mulige symptomer på glaukom, og hvem der er mest udsat for risiko.
De vigtigste tests, som en øjenlæge kan bestille for at bekræfte diagnosen glaukom, omfatter:
1. Tonometri (øjetryk)
Testen til vurdering af øjets tryk, også kendt som tonometri, evaluerer trykket inde i øjet, som i tilfælde af glaukom normalt er større end 22 mmHg.
Sådan gøres det: Øjenlægen anvender øjendråber for at bedøve øjet og bruger derefter en enhed, kaldet et tonometer, til at anvende let tryk på øjet for at vurdere trykket inde i øjet.
2. Oftalmoskopi (synsnerven)
Testen til evaluering af optisk nerve, videnskabeligt kaldet oftalmoskopi, er en test, der undersøger optisk nerves form og farve for at identificere, om der er nogen skader, der kan være forårsaget af glaukom.
Sådan gøres det: Lægen anvender øjendråber for at udvide øjenpupillen og bruger derefter en lille lommelygte til at tænde øjet og observere synsnerven og vurdere, om der er ændringer i nerven.
3. Perimetri (synsfelt)
Testen til evaluering af synsfeltet, også kaldet perimetri, hjælper øjenlægen med at identificere, om der er tab af synsfelt forårsaget af glaukom, især set fra siden.
Sådan gøres det: I tilfælde af konfrontationsfeltet beder øjenlægen patienten om at se fremad uden at bevæge øjnene og sender derefter en lommelygte fra side til side foran øjnene, og patienten skal advare, når han stopper. se lyset. Den mest anvendte er dog automatiseret perimetri. Se flere detaljer om Campimetry-eksamen.
4. Gonioskopi (type glaukom)
Testen, der anvendes til at vurdere typen af glaukom, er gonioskopi, der bestemmer vinklen mellem iris og hornhinden, og når den er åben, kan den være et tegn på kronisk åbenvinklet glaukom, og når den er smal, kan den være et tegn på lukketvinklet glaukom, det være sig kronisk eller akut.
Sådan gøres det: lægen anvender bedøvende øjendråber på øjet og placerer derefter en linse over øjet, der indeholder et lille spejl, der giver dig mulighed for at observere den vinkel, der dannes mellem iris og hornhinden.
5. Pachymetry (hornhindetykkelse)
Undersøgelsen for at vurdere tykkelsen af hornhinden, også kendt som pachymetri, hjælper lægen med at forstå, om aflæsningen af det intraokulære tryk, leveret af tonometri, er korrekt, eller hvis det f.eks. Er påvirket af en meget tyk hornhinde.
Sådan gøres det: Øjenlægen placerer en lille enhed foran hvert øje, der måler tykkelsen på hornhinden.
Se følgende video og forstå bedre, hvad glaukom er, og hvilke behandlingsmuligheder der er tilgængelige:
Andre nødvendige eksamener
Ud over de test, der er angivet ovenfor, kan øjenlægen også bestille andre billedbehandlingstest for bedre at evaluere de okulære strukturer. Nogle af disse tests inkluderer: Farvegetinografi, Anteritra Retinografi, Optisk kohærens-tomografi (OCT), GDx vcc og HRT, for eksempel.
Hvis din glaukomeksamen har vist, at du har glaukom, skal du se, hvordan du behandler glaukom.
Online glaukom risikotest
Denne test hjælper dig med din risiko for at udvikle grøn stær, baseret på din familiehistorie og andre risikofaktorer:
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
Vælg kun det udsagn, der passer bedst til dig.
Start My Family History- testen :- Jeg har intet familiemedlem med grøn stær.
- Min søn har glaukom.
- Mindst en af mine bedsteforældre, far eller mor har grøn stær.
- Hvid, nedstammer fra europæere.
- Indfødte.
- Østlige.
- Blandet, typisk brasiliansk.
- Sort.
- Under 40 år.
- Mellem 40 og 49 år.
- Mellem 50 og 59 år.
- 60 år eller derover.
- Mindre end 21 mmHg.
- Mellem 21 og 25 mmHg.
- Mere end 25 mmHg.
- Jeg kender ikke værdien, eller jeg tog aldrig øjetrykprøven.
- Jeg er sund og har ingen sygdom.
- Jeg har en sygdom, men jeg tager ikke kortikosteroider.
- Jeg har diabetes eller nærsynethed.
- Jeg bruger kortikosteroider regelmæssigt.
- Jeg har en øjenlidelse.
Denne test er dog ikke en erstatning for en læges diagnose, og det anbefales altid at konsultere en øjenlæge, hvis der er mistanke om at have glaukom.